Bøger / skønlitteratur / biografiske romaner

Artemisias passion


Beskrivelse


Romanbiografi om Artemisia Gentileschi (1593-1653), en fremragende maler i renæssancens Italien, som livet igennem måtte kæmpe for sin kunst mod mændenes fordomme, jalousi og snæversyn - med Galilei, Cosimo Medici II og Michelangelo Buonarroti d.y. som strålende undtagelser.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. okt. 2002

af

af

Lone Krøgh

d. 15. okt. 2002

Den amerikanske forfatter debuterede med den fine romanagtige novellesamling Pige i hyacintblåt (2001) og her kommer hendes første roman. Også den handler om en kunstner og kunstens væsen og vilkår. Hovedpersonen er den virkelige kvindelige maler Artemisia Gentileschi (1593-1653). Hun står i lære hos sin far i Rom og som ganske ung bliver hun voldtaget. Hun må igennem en smertelig retssag og får kun delvis oprejsning, hvilket påvirker hende og hendes valg af motiver resten af livet. Hun bliver bortgiftet til en florentinsk maler og deres første år er lykkelige, men da hun får størst succes og han har stribevis af elskerinder, vælger Artemisia at forlade hjemmet med deres lille datter. Det kunstneriske virke er Artemisias vigtigste livsindhold, og hun tager ophold for nogle år hos forskellige velyndere i bl.a. Napoli og Venedig, og til sidst vender hun med datteren tilbage til Rom. Artemisia har gennem alle årene et vanskeligt forhold til sin far, og set i bakspejlet fortryder hun, at hun altid lod kunsten komme i første række på bekostning af nære forhold til andre mennesker. En god og velskrevet roman om en stærk personlighed og om sjælens ubodelige ensomhed. For læsere af kunstnerromaner, historiske romaner eller bare en god historie.


Kristeligt dagblad

d. 31. jan. 2003

af

af

Runa J. Kähler

d. 31. jan. 2003