Musik / rock

As you were


Anmeldelser (4)


Berlingske tidende

d. 6. okt. 2017

af

af

Mads Hendrich

d. 6. okt. 2017

"Her lyder Liam mere tændt end længe. Det er, som om han har genfundet noget af fordums fænomenale rock-swag. Som om han føler, at han har noget at skulle bevise. Og det gør han. Liam har stadig en megacool vrængevokal, der særligt kommer til sin ret på skarpskårne up-tempo-rockere som singlen »Wall of Glass«, potente »Greedy Soul« og den herligt sumpede »You Better Run«".


Politiken

d. 6. okt. 2017

af

af

Simon Lund

d. 6. okt. 2017

"Kan Gallagher-lillebroderen selv skrive sange, der står distancen på hans solodebut? Det kan han faktisk (med hjælp fra producer Greg Kurstin). Hvis man da kan lide konkrete og overførte Beatles-citater i et ekko af Oasis. Der er ingen overraskelser i Gallaghers ukomplicerede og ofte smittende melodiske rocksange. Han er fokuseret og formår endda at tilføje sin frembrusende mediefigur lidt refleksioner i rolige øjeblikke. Og der er stadig ingen, der kan synge »Don't give a fuck, alright!« med samme attitude som Liam Gallagher".


Jyllands-posten

d. 8. okt. 2017

af

af

Peter Schollert

d. 8. okt. 2017

"Liam Gallagher arbejder sammen med blandt andre Adele-produceren Greg Kurstin, der forstår sig på iørefaldende musik. Dét kan høres på lp'ens mest umiddelbare skæring, "Chinatown". Den har først et akustisk og siden også et psykedelisk præg, og Liam Gallagher giver alt, hvad han har i sig som sanger på et nummer, som endnu en gang vil få Beatles-fanatikere på banen. De vil beskylde Manchester-drengen for at stjæle med arme og ben fra det berømte Liverpool-band og John Lennons Phil Spector-producerede soloplader. Spector blev berømt for sin wall of sound-lyd, som genbruges på Gallagher-pladen. Men der er også gement guitarlir og nydelige strygere (...) på et opus, der er iørefaldende og underholdende, lidt forudsigeligt, men stort set aldrig kedeligt".


Information

d. 27. okt. 2017

af

af

Klaus Lynggaard

d. 27. okt. 2017

"Påvirkningen fra idolerne The Beatles (især John Lennon, hvis sangstil må være Gallaghers største inspiration) er voldsomt hørbar såvel musikalsk som tekstligt, men ikke så man krummer tæer. Er man til professionelt udført, traditionelt tænkt rock uden dikkedarer, glider As You Were lige ned, ja, det er en humørspreder, og jeg kan faktisk meget godt lide den uden at falde i svime".