Bøger / skønlitteratur til børn

Asger er fræk! : en historie


Beskrivelse


Asger er stadig træt, da hans mor vækker ham. De er lidt sent på den, og han trækker tiden, og han synes at mor er sur. Derfor er Asger fræk. Han laver rigtig mange narrestreger i børnehaven.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. okt. 2011

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 27. okt. 2011

Billedbog for børn fra 4 år om Asger der har en dårlig dag, men han synes, at det er hans mor der er i dårligt humør og sur, og han giver hende en dårlig dag. Til brug i hjemmet og i daginstitutionen.

Bogen er oprindelig udgivet på tysk. Asger, en dreng på ca. 4 år, er stadig træt, da hans mor vækker ham. De er lidt sent på den, og mor river dynen af Asger, men han trækker tiden, og da de skal ud af døren, driller han hende ved at tage bilnøglerne. Asger er sikker på, at hans mor driller ham, og at hun er sur. Asger er meget fræk og laver rigtig mange narrestreger i børnehaven. Den dårlige dag for dem begge fortsætter, da mor henter ham. "Nu er det nok med dine frække numre", siger mor da de kommer hjem, og sender ham ind på hans værelse, først er Asger meget sur, så bliver han bange, og får dårlig samvittighed. Mor og søn bliver gode venner, inden far kommer hjem. Billederne er malet med heldækkende farver, med ret udtryksfulde ansigtsudtryk på de to hovedpersoner, udtrykkene veksler. Billederne er i vekslende størrelser, og beskæring er traditionel. Teksten beskriver handlinger og følelser, og giver et rimeligt nuanceret bud på en dagligdags situation.

Vi har flere bøger om emnet, fx denne, som er i nogenlunde samme ende af kvalitetsskalaen, Den dag Leopold blev sur, hvor Leopold, som er en gris, går hjemmefra.

En anvendelig og brugbar bog om emnet, som rundes nuanceret i en hverdagshistorie fra et travlt familieliv, der fint kan supplere bibliotekernes samlinger.



Informationer og udgaver