Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Astrids håb


Beskrivelse


Astrids forældre er blevet skilt, så nu bor hun to steder. Astrid er meget ked af det, og håber, at hendes forældre bliver forelskede igen. Det ville være så let for far at flytte tilbage til huset. Bare komme ind ad døren og blive i stedet for at gå igen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. mar. 2017

af

af

Inge Lykke

d. 2. mar. 2017

To bøger om Astrid. I "Astrids håb" præsenteres familien i huset Fremad, som består af far, mor, lillebror og morfar. Men nu bor far i en lejlighed ved Amager Strand. I "Astrid for altid" fortæller Astrid mere om livet som skilsmissebarn. Til børn fra 9-11 år.

Bøgerne er jeg-fortællinger. Det er Astrid på 10 år, der fortæller om begivenheder i huset, efter at far er flyttet. Astrid har en veninde Eva. Da hun er nat skal sove hos hende, får hun hjemve og vil hjem. For selv om mor og Astrid råber af hinanden, vil Astrid gene hjem. En dag er Emil fra klassen på besøg hos Astrid. Han er også skilsmissebarn. På et tidspunkt kysser han Astrid. I "Astrid for altid" indleder Astrid med at fortælle om den halloween, hvor far og mor fortalte, at de skulle skilles. Hun fortæller også om, hvordan de holder jul og om en mor-datter tur til Malmø. Bogen har lix 23. Linjerne er ikke så lange. Illustrationerne er hel- eller halvsides farvede tegninger.

Efter gennemlæsning sad jeg med en vemodig stemning. Bøgerne er fyldt med vrede, ked af det hed og håbløshed. Et barn i sorg. Astrid holdt meget af sit liv før skilsmissen. Men nu er der ingen vej tilbage, og det er svært for hende at acceptere. Heldigvis er Emil der, som et lille lys i mørket. Fine bøger om børn og skilsmisse.

Andre bøger om børn og skilsmisse er fx serien om Sara Det skulle være forbudt at flytte!Alice hver anden uge og Bo Holmbergs Alice hver anden ugeAndre bøger om børn og skilsmisse er fx serien om Sara Det skulle være forbudt at flytte! og Bo Holmbergs .