Bøger / faglitteratur / litteraturanalyser

At du husker på det : noget om H.C. Andersen og Gud


Beskrivelse


I en række af H.C. Andersens tekster fremhæves det kristne grundsyn, de bibelske referencer og hans urokkelige tro på Gud.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. apr. 2006

af

af

Henrik H. Pedersen

d. 6. apr. 2006

Bruno Rasmussen er sognepræst i København og har tidligere udgivet bl.a. Og springe højt af glæde, 2003, om Martin Luther og Tiden går, 2005, om kirkehistorie og salmer. Alle bøger er som nærværende bog udgivet på det lille forlag Unitas, som udgiver bøger med temaer indenfor kristendom og forkyndelse. Bruno Rasmussen præsenterer i denne bog en lang række af H.C. Andersens tekster i relation til det kristne grundsyn, de bibelske referencer og fremhæver H.C. Andersens urokkelige tro på Gud. I 2004 udkom bogen Andersen og Gud med flere bidragsydere. Denne og Bruno Rasmussens bog supplerer sådan set hinanden udmærket. Johannes Møllehave og Jens Andersen har også berørt emnet i deres bøger om H.C. Andersen. Bruno Rasmussens bog virker praktisk anvendelig til brug i studiekredse og opgavesammenhæng og er måske lettere tilgængelig, idet den ikke forudsætter noget dybere kendskab til H.C. Andersens forfatterskab og desuden er skrevet uden den store brug af fagterminologi. Den er inddelt i otte overordnede kapitler og temaer, delvis "lånt" fra Halfdan Rasmussen fx "Noget om tro", "Noget om Djævelen og Helvede, "Noget om gode gerninger" etc. Under disse rubrikker analyseres teksterne, som der også er uddrag fra, bl.a. "Den lille pige med svovlstikkerne" og "Historien om en moder" som nogle af de mest kendte.


Præsteforeningens blad

Årg. 98, nr. 9 (2008)

af

af

Janet Cecilie Ligaard

Årg. 98, nr. 9 (2008)