Bøger / faglitteratur / øvelser

At overvinde socialangst og generthed : en selvhjælpsguide på grundlag af kognitiv adfærdsterapi


Beskrivelse


Om generthed og den angst for at påkalde sig andre menneskers negative opmærksomhed der hæmmer ens naturlige livsudfoldelse. Med teknikker både til at overvinde socialangsten og til at opbygge selvtilliden.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. dec. 2001

af

af

Annemette Sørensen

d. 5. dec. 2001

Første bog i en ny serie selvhjælpsbøger, der bygger på kognitiv psykoterapi, og har til formål at man arbejder personligt med at overvinde automatisk negative tanker, der hæmmer ens livsudfoldelse. Generthed og socialangst er ret almindeligt forekommende problemer, og mon ikke de fleste har oplevet sug i maven, rødmen, klamme håndflader og usikker stemmeføring i forbindelse med at gå ind i et lokale fyldt med fremmede eller at holde en tale? Nogle mennesker får de samme reaktioner, blot ved udsigten til at skulle tale i telefon, at gå på indkøb eller andre dagligdags aktiviteter. Bogen indeholder en række eksempler samt forslag til hvordan man kan arbejde med problemerne og afhjælpe den overdrevne selvfokusering, der følger med generthed og socialfobi. Bogen virker bestemt som et fornuftigt værktøj, men kan dog virke noget langtrukken med mange gentagelser. Teksten er sat med ret små typer og brydes af indskudte blokke og skemaer, hvilket visse steder kan virke forvirrende og rodet, men visuelt bryder det opsætningens lidt kompakte udtryk. Forfatteren er en kendt engelsk psykolog, som også optræder her til lands. De næste bind i serien er på vej - de handler om beslægtede emner som depression og lavt selvværd.


Matrix

Årg. 20, nr. 4 (2003)

af

af

Egil W. Martinsen

Årg. 20, nr. 4 (2003)