Bøger / faglitteratur til børn / biografier : selvbiografi

Augusta


Beskrivelse


Augustas mor fortæller om sine oplevelser med teenage-datterens stadig større problemer med pjækkeri, tyveri og stofmisbrug. Vejen ud af problemerne bliver, for både mor og datter, en lang og slidsom tur gennem det amerikanske behandlingssystem.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. juni 2002

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 10. juni 2002

I bogen beskriver den amerikanske kvinde det, som er alle forældres mareridt: om hvordan forholdet mellem mor og datter pludselig ændrede sig. Martha havde boet alene sammen med sine 2 børn, Augusta og Jack, efter at forældrene var blevet skilt. Det havde ikke altid været nemt, og der havde selvfølgelig også være problemer, men da Augusta kommer i puberteten går det helt galt. Hun tager stoffer, lyver, stjæler, pjækker fra skole og render væk hjemmefra, og når Martha forsøger at trænge ind på hende, får hun at vide, at alt hvad Augusta ønsker, er frihed fra sin mor, at hun selv kan få lov til at bestemme. Moderen er fuld af selvbebrejdelser, har hun tænkt for meget på sin egen karriere, har hun været for eftergivende over for børnene, er hun virkelig den dårlige mor, som hun bliver beskyldt for at være, er det skilsmissen der har været skyld i problemerne? Efter en lang kamp og meget mod Augustas vilje, bliver hun tilknyttet nogle vildmarksprojekter og senere en skole for unge, der er droppet ud, og ved bogens afslutning er Augusta faktisk på rette vej igen. Det er en historie som er fortalt mange gange før, og der er ingen tvivl om, at sådan som det beskrives her, sådan er virkeligheden også. Seriens store fanskare bliver ikke skuffet her.