Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Av, min hjerne


Beskrivelse


Doktor Lulu er i gang med at lave hjemmelavede julegaver, da det banker på døren. Udenfor står Zola. Det er en død pige. Hun får ondt i hjernen, hver gang hun vil læse. Kan Doktor Lulu hjælpe?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. jan. 2020

af

af

Janne Møller Nielsen

d. 9. jan. 2020

To letlæsningsbøger om den omsorgsfulde Doktor Lulu, som hjælper alle, der har ondt. Læsetræning for 7-8-årige.

Den hjælpsomme Doktor Lulu er et ikke nærmere bestemt fantasivæsen - gul fra top til tå og med strittende hestehale - som tager sig af folk i nød og smerte. I "Av min hjerne" er Doktor Lulu i gang med julebag, da en død pige banker på døren. Pigen får ondt i hjernen, hver gang hun forsøger at læse. Doktor Lulu prøver at finde ud af, hvad der er galt. I "Av min hale" er Doktor Lulu taget til stranden for at nyde en fridag ved havet, men det er slet ikke så hyggeligt. Stranden og havet flyder med plastik, og pludselig kan Lulu høre et havdyr råbe om hjælp. To nye bøger i serien "Læseklub. Grøn" med henholdsvis lix 6/lettal 16 og lix 5/lettal 13. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

Temaerne hjælpsomhed og omsorg serveres her i et fantasifuldt og farvestrålende univers. I "Av min hjerne" tilføjes historien også lidt humor og splat, når der fx løber lidt hjerne og grønt slim ud af den døde piges hoved. "Av min hale" får til gengæld en mere alvorlig tone, når hovedpersonen pludselig må agere i forhold til plastikforurening i havet. Illustrationer i glade, klare farver giver liv og støtte til teksten.

I Musen Rosa er dumTyren og sælen må Rosa hjælpe sin gode ven pindsvinet, da han kommer i nød. Fablen Tyren og sælen, der er lidt sværere, handler også om hjælpsomhedI Musen Rosa er dum må Rosa hjælpe sin gode ven pindsvinet, da han kommer i nød. Fablen , der er lidt sværere, handler også om hjælpsomhed.