Til forskel fra Dexters danske debut Som brødre (92/11) udspiller handlingen i Avisdrengen sig ikke i storbyen blandt velorganiserede kriminelle og korrupte embedsmænd. Scenen er denne gang ensøvnig lilleby i det dybeste syden, hvor den lokale sherif for kort tid siden er blevet brutalt myrdet. Én lokal småkriminel af den psykopatiske indavlede type dømmes for mordet, men da et parstorbyreportere vinder sig en Pulitzer pris på at påvise en række rettergangsfejl, løslades han selvom ingen i virkeligheden er i tvivl om hans skyld. Det er ikke i selve plottet, men i forholdetmellem personerne, at Dexter opbygger en spænding. Denne gang er det de to journalisters holdning til faget, som den skildres af den enes lillebror, der danner oplæg og giver intensitet som i enthriller. Volden og den illusionsløse skildring af livet i den amerikanske provins i slutningen af 60' erne underbygger dette præg. Det er imidlertid i det rent sproglige, at Dexters egentligestyrke ligger. Det er en renfornøjelse at læse hans kirurgisk præcise og ordknappe sætninger, som skaber en illusion om objektivitet, der i virkeligheden slet ikke er dækning for i denne stærktsubjektive skildring af pressens forhold til sandheden.