"Selv om pladens store crescendo-akkompagnementer for det meste fungerer, er det alligevel på de mere stille numre, at Villagers skaber gennemborende intensitet. Det er således lige før, jeg vil udnævne det intermezzo-agtige titelnummer til pladens bedste, for her formår de fem irere med blot guitar, strygere og vokalharmoni at skabe en intensitet, der er så skrøbelig, at man hele tiden frygter, den vil falde fra hinanden. Det smukke er, at den aldrig gør det".