Bøger / faglitteratur / kogebøger

Bålmad for ildsjæle året rundt


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. sep. 2014

af

af

Lone Krøgh

d. 8. sep. 2014

Fin og inspirerende kogebog om at lave mad over ild. Den henvender sig ikke til spejdere, men til voksne, der har tid og lyst til at være udendørs, også når det gælder madlavning, og som sætter samværet omkring maden højt.

To vennepar står bag bogen, som er indbydende og fint layoutet. Den er bygget op omkring årstiderne og giver eksempler på mad, som egner sig til bål på forskellige tider af året. Repertoiret spænder fra elementære ting som fx snobrød og pikibrød over brændenældepandekager og ukrudtsfrikadeller til mere avancerede ting som dyrekølle og fjæsing, ligesom der gives forslag til ledsagende salater. Maden tilberedes over gløder, i stegeso eller i jordovn, og der bruges gerne ingredienser fra naturens eget spisekammer.

Der findes en del også nyere titler om bålmad. Fx Naturkøkkenet, 2014, Bål - mad og samvær, 2012, og Ildsjæle inviterer - til mad på bål, 2012. Disse indeholder langt flere opskrifter end de relativt få i Bålmad for ildsjæle året rundt og er derfor mere anvendelige.

Fin kogebog om bålmad, men med et begrænset antal opskrifter. Er bibliotekerne dækket ind af andre og mere omfattende kogebøger om madlavning over bål, er denne derfor ikke en nødvendig anskaffelse.