Bæredygtig global udvikling : FN's 17 verdensmål i et dansk perspektiv
Bæredygtighed er langt mere end spørgsmål om klima og miljø. Det knytter sig også til hverdagsliv, samfundsorganisering, politiske beslutningsprocesser, demokratisk deltagelse, værdier, normer og moral. Bæredygtighedens pædagogik fremhæver de pædagogiske dilemmaer og muligheder, som bæredygtighedsudfordringerne stiller uddannelserne og pædagogisk praksis i. Bogen kvalificerer arbejdet med bæredygtighed i daginstitutioner, i skoler og på højskoler. Det handler bl.a. om handlekompetence, social læring, forandring, systemtænkning og forholdet mellem det lokale og det globale. Bogen giver en bred introduktion til feltet i et historisk, samtidigt og fremadrettet perspektiv for at bringe forskningen i bæredygtighed og pædagogik i tættere dialog med praktikerne. Her er også kapitler med konkrete eksempler på, hvordan man kan arbejde med bæredygtighed i hhv. daginstitutioner, grundskoler og højskoler. Bæredygtighedens pædagogik henvender sig især til undervisere og studerende på videregående uddannelser inden for det pædagogiske område, pædagog- og læreruddannelserne i særdeleshed. Bogen kan også bruges mere bredt af praktikere, som arbejder med pædagogik og bæredygtighed, og indgå i efteruddannelsesforløb for en lang række professioner samt på højskoleniveau. Bogen er udsprunget af et forskningsmiljø på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet, som har fokus på samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning i uddannelse, pædagogik og bæredygtighed.