Denne bog henvender sig til alle med interesse i den pædagogiske debat og skoleverdenens udvikling. Ikke bare lærere, pædagoger, studerende og skoleledere, men også de politiske beslutningstagere på skoleområdet.
Som tallet 2 i bogens titel antyder, fortsætter denne udgivelse, hvor bogen Uren pædagogik, 2011, stoppede. Bogen diskuterer den pædagogiske tendens, hvor økonomien strammes samtidig med at beslutningsprocesserne centraliseres og pædagogik reduceres til metoder. Bogens artikler sætter fingeren på pulsen af den pædagogiske debat og giver bud på, hvordan den urene pædagogik kan medvirke til at præge udviklingen. Der er stof til megen debat både skolepolitisk, på skolerne og på lærer- og pædagoguddannelserne.
Bogen er en opfølgning på Uren pædagogik, 2011, som det vil være oplagt også at læse.
Denne artikelsamling rammer godt ned i den pædagogiske debat, som er på sit kogepunkt i disse år, hvor grundskolen står overfor den nok største omvæltning nogensinde. Det er interessant og tankevækkende læsning for både de pædagogiske udøvere og de skolepolitiske beslutningstagere. Der er stof til megen overvejelse og debat.
