Bøger / skønlitteratur til børn / dramatik

Bag den anden port


Beskrivelse


Drama. Stig og Sonny skal snart rykke op i den gennemkontrollerede voksenverden i et imaginært samfund. Men Stigs møde med pigen Ef åbner hans øjne for en anderledes og fri verden.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. juli 2001

af

af

Tove Delica

d. 2. juli 2001

I et fremtidssamfund ensrettes borgere til en slags elitesoldater. Vi følger en flok drenge, der sammen har forberedt sig på "at rykke op", dvs. at komme ud i samfundet på deres tildelte plads. Al tilløb til selvstændig tænkning og handling standses omgående og afrettes på en klinik. Stig møder tilfældigt pigen Ef, der viser ham, at der er en anden verden uden kontrol og ensretning, hvor blomster og farver er lovlige. Hvis man ønsker det stærkt nok, kan man passere porten derind. Stig tiltrækkes voldsomt, og på oprykningsdagen vælger han side. Vennen Sonny vælger efter en hjernevask ikke at gå med. Efter et blodigt opgør, hvor Ef dræbes, flygter Stig og tager den sårede Sonny med ud i friheden. Stykket kan spilles og ses af unge fra 14 år. Det varer ca. 60 min. og kræver et minimum af udstyr. Problemstillingen er interessant, om end set før. Jeg synes dog, der især i starten mangler lidt forklaring på, hvad, der sker og hvorfor. Men sproget er godt og replikkerne flyder let og naturligt.


Bibliotekernes vurdering

d. 2. juli 2001

af

af

Lisbeth Thue (skole)

d. 2. juli 2001

Et stykke politisk drama jeg tvivler på vil kunne anvendes i skolen. Der er under 10 roller, og stykket har en varighed på ca. 1 time. Scene og rekvisitter er gjort enkle. Problemet er stykkets indhold, som jeg ikke tror vil fænge nutidens unge - hverken spillere eller publikum. Vi befinder os i en verden, der er præget af de voksnes diktatur. Drengene Stig og Sonny går i en meget autoritær skole, hvor overlæreren Stahl er den autoritære magtinstans godt hjulpet af samfundets sikkerhedschef hr. Lex. Drengene skal den næste dag rykkes op i næste samfundsrolle (formodentlig voksenverdenen). En mystisk pige Ef formår at vise Stig en anden og bedre verden bag en lukket port i den forbudte skov. I denne verden hersker demokratiet formodentlig. Drenge, der afviger fra samfundets regler, stilles for en dommer, og her kan man dømmes til at skulle arbejde på en fabrik, der producerer brød til de lovlydige. Heldigvis for Stig undslipper han dette samfund. Han prøver at få Sonny med, men han og Ef bliver ramt af sikkerhedschefens pistol under flugten. Stykket skal formidles og analyseres inden indholdet vil kunne fange de unge mennesker. Stykket indeholder ingen sange eller tilhørende musik.



Informationer og udgaver