Bøger / faglitteratur / bagebøger

Bagebog for diabetikere : lækre bageopskrifter til enhver lejlighed med sundhedstips


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. nov. 2000

af

af

Britta Liboriussen

d. 21. nov. 2000

Bagebog med masser af opskrifter på forskelligt bagværk. Her er alt fra lækre kager til sunde brød. Hvordan kan opskrifter på kager forenes med diabetikere? Engang var sukker bandlyst, men i dag accepterer de fleste diætplaner en smule sukker. I denne bog er der fortrinsvis brugt sødestoffer til kagerne, men undertiden har det været nødvendigt med en mindre mængde sukker. Fedt har det været umuligt at undgå, da forfatteren erkender, at kager uden fedt ikke giver noget godt resultat. Ud for hver opskrift er det angivet, hvor meget et stykke kage svarer til i form af franskbrød og smør. En nem og enkel måde at beregne tingene på. De mange forskellige opskrifter på alt fra chokoladekager til kvarkbrød er forsynet med en liste over ingredienser, anvisning på fremstilling og oplysninger om tilberedningstid og som nævnt fedtindhold af produktet. Bogen er forsynet med særdeles flotte farvebilleder af produkterne og ingredienserne. Bogen udkommer i samme udstyr som Lækker mad til diabetikere, 2000, der også indeholder et afsnit om tærter og bagværk. Om emnet findes desuden Kager, der smager, 1996, der nærmest kun er et lille hæfte. Et flot supplement til de mange diabetikere, der gerne vil have lidt sødt uden alt for dårlig samvittighed. Kan også anvendes af andre, der blot ønsker at synde på en lidt sundere måde end ellers.


Ergoterapeuten

Årg. 62, nr. 14 (2001)

af

af

Lone Kjær Juveng

Årg. 62, nr. 14 (2001)