Baglæns

Samlingens titel peger på det tilbageskuende, erindrende der tematisk forbinder de enkelte digte. Første dels "Tavler" indeholder mange af de visuelle og stoflige elementer som også indgår i PKś maleri. Grene, træstubbe, klipper og bjælker, der har næsten metafysisk status i digterens univers, myldrer frem på billedfladen. Farver og former fastholdes præcist, registrerende, men er samtidig indirekte portrætter af det jeg som skriver og iagttager: "En udvisket tavle er lige så sort/ som jeg er ked af det/ Udvisket begær i venten på et tegn." Melankolien og smerten går igen i anden-delens "Ikoner" der med religiøs metaforik taler om lidelse/opstandelse og identifikation med ikonmaleren der "aldrig finder/ den brik der til sidst får billedet til at gå op." Det centrale afsnit "Rids" er personlige, selvransagende tekster der ser tilbage på barndom/ungdom og på et brudt kærlighedsforhold, bl.a. i form af en række sansede og sanselige kærlighedsdigte, fastholdt i fotografiets eksakte form, der dog samtidig konfronterer jeget med noget der ikke kommer igen. PKś digte er gjort af et personligt stof som mange vil kunne genkende og identificere sig med, men de "holder" også, kunstnerisk, fordi de ikke overskrider grænsen til det private.

Læs hele vurderingen