Bjarne Kim Pedersen der har udgivet en række digtsamlinger og noveller, forsøger i denne bog at skildre de forhold bosnierne er udsat for i striden om Kosovo, de ting der sker på Balkan, og de følgevirkninger det har for flygtningene. I små korte noveller skildrer han deres ensomhed, deres frygt, og den afmagt der må gribe alle, og de samme vinkler bruger han i sine digte, der vel ikke tilhører verdenslitteraturen, men som lever på den indignation der tydeligvist har grebet forfatteren, der selv har været på åstedet, og set rædslerne. De to korte rejseberetninger der indleder og afslutter bogen er en lyrisk skildring af turen til Balkan fra Italien og en advarsel mod udviklingen på Balkan i almindelighed. En sympatisk lille bog, der er en del af en større udgivelse af balkantekster som Bjarne Kim Pedersen arbejder på, og her vil forfatteren måske bedre kunne udvikle sine tekster, både i indhold og omfang, for på trods af den sympatiske holdning, mangler teksterne fylde. Det er skitser, som godt kunne bruge en uddybning, og det kommer forhåbenligt i den samlede udgivelse.