I.embourns tilbagevenden til romanen er en meget tynd anretning. Hans pjattede, studentikose erindringer præsenterer gamle prøvede skoledrengenumre med lærerne. Derefter studietid med øl, piger og driverliv, alt i en søgt friskfyr-stil blandet med en poetisk billedstil, der får læseren til at krympe sig. Bedre bliver det ikke, da forfatteren, efter trekløverets ansættelse i Handelsministeriet, optræder som samfundssatiriker. Vi er på en U-landsdelegation til det selvfølgelig højt kultiverede U-land, og senere en rejse til østlandet Rusticanien. En spionjagt med en beklagelig tilfangetagelse af krigsminister Ninnsen ender på bedste måde med den begavede jeg-persons indtræden i det høje Ting. Intet spares vi for. Forlaget fastslår dog optimistisk på omslaget, at det er »Den morsomste bog De har læst i mange år«.