Bøger / skønlitteratur / roman

Seje piger


Beskrivelse


Cannie Shapiro vil gerne beskytte og skåne sin teenagedatter. Joy vil gerne have sin mor til at slappe af og give plads. Joys kommende Bar Mitzvah får konflikterne til at slå gnister, mens de forsøger at styre en krævende familie, veninder, lækre klassekammerater og en hemmelig forfatterkarriere.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. sep. 2009

af

af

Sanne Caft

d. 10. sep. 2009

Den amerikanske chick lit-forfatter Jennifer Weiners genretypiske roman om kærlighed, børneopdragelse og at få orden på sit liv. Til kvindelige læsere af chick lit og kærlighedsromaner.

Chick lit'en har fået børn. Hovedpersonen stiftede vi bekendtskab med i God i sengen fra 2001. Denne kan læses som en selvstændig fortsættelse. Chick lit er karakteriseret ved humor og ironi, fokus på parforhold og kærlighed og kvindelige hovedpersoner. I denne skifter synsvinklen mellem Cannie og hendes teenagedatter på 13, der er i gang med en løsrivelses- og selvstændighedsproces. De to synsvinkler giver en god dobbeltvinkel på de samme problematikker, selv om den 13-åriges sprog virker for voksent sine steder. Uventet slutning. Forsiden sælger romanen som ren chick lit med sin lyserøde baggrund, ligesom forfatternavnet er velkendt for læsere af genren.

Weiner har ud over debuten udgivet Små jordskælv, 2003 og den filmatiserede I dine sko, 2003. Romanerne ligger i den gode ende af spektret inden for chick lit og mom lit, den undergenre, hvor singletøselivet er skiftet ud med parforhold og børn, stadig med samme ironiske distance.

Weiners 4. bog på dansk i samme stil som de øvrige. Dvs. velfungerende chick lit uden de store litterære ambitioner men med fokus på at underholde med en letløbende historie om kærlighed og trængsler. Denne gang om mor og datter med vekslende fortællerstemme. Bred anvendelighed inden for genren, kendt forfatter.


litteratursiden.dk

d. 2. nov. 2009

af

af

Britta Voergaard Poulsen

d. 2. nov. 2009

En sand fornøjelse og et rørende indblik i et mor-datter forhold der bliver sat på spidsen. Jennifer Weiners nyeste roman er en selvstændig opfølger til debutromanen God i sengen . Her møder man igen...