Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Balle Bakken


Beskrivelse


Rosa er på tur med skolen. Og som altid når Rosa og Beate er sammen, ender det hele galt. Gederne bider, spøgelserne spøger og der er en snog i snobrødet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. sep. 2009

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 14. sep. 2009

Balle bakken er 3. del i Lille Dingo-serien Rosa, som især henvender sig til piger fra ca. 7 år, der lige har knækket læsekoden. Det er en livlig og glad historie, som er velegnet både til hyggelæsning, den daglige læsetræning samt læsekurser i indskolingen.

Rosa skal på tur med skolen. De skal til Balle Bakken, hvor det ifølge rygterne skulle spøge. Som altid, når Rosa er i nærheden, ender det hele galt. Så geden bider, der kommer en levende snog i et snobrød, hvorved det bliver til et "snog-brød" og spøgelserne spøger. Alt sammen tilsat Dina Gellerts glade tegninger og et glimt i øjet, så vi alle ved, det kun er pjat og ballade. Rent læseteknisk fungerer bogen godt. Lix er på 11 og typografien er god. Bogen skal dog også "billedlæses", da meget af handlingen er i billederne.

Der findes mange andre gode letlæste pigebøger for samme målgruppe. Eksempelvis Søren Vagn Jacobsens serie om Liv eller Marie Duedahls serie om Julie. Men denne serie om Rosa adskiller sig fra de øvrige ved at have et mere Pippi Langstrømpsk persongalleri.

Livlig begynderlæsningsbog for piger. Bogen er fuld af handling og ballade. Læseren keder sig aldrig, men skynder sig videre til næste side.