Bøger / skønlitteratur til børn / dyrefortællinger

Bare en lille hat!


Beskrivelse


Billedbog. Frøken Bjørn finder en tragt i skoven. Da hun begynder at bruge den som hat efterligner alle dyrene hende, men hattene gør det svært at have det sjovt.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. mar. 2000

af

af

Kristian Nielsen (skole)

d. 23. mar. 2000

De agerende i denne billedbog er dyr, der lider af forfængelighed. En dag finder frøken Bjørn en gammel tragt og tager den på som hat. Dillen breder sig til andre dyr i skoven og efterhånden går de alle rundt med en eller anden skør hat. Forfængeligheden har dog sin pris. Mange af de ting, som dyrene plejer at foretage sig, kan de ikke længere, men det gør ikke noget. En dag, da de sidder ved søbredden og dypper fødderne i det kølige vand, kommer et vindpust og blæser alle hattene ud på vandet. Dyrene skynder sig at svømme ud efter dem, men opdager at de nu kan have det sjovt og opgiver hattene. Det er en sød lille bog, som er illustreret med farvetegninger i douche farver, som støtter og supplerer teksten fint. Teksten er let tilgængelig, sat med en klar og læsevenlig typografi. Bogen vil være velegnet til oplæsning i indskolingen, efterfulgt af en klassesnak om forfængelighed og dens pris. Den lidt kompakte tekstmængde bevirker, at den først vil kunne selvlæses fra ca. 3. kl.


Bibliotekernes vurdering

d. 23. mar. 2000

af

af

Walther Knudsen

d. 23. mar. 2000

Billedbog i dyrefabelgenren. Frøken Bjørn finder en tragt i skoven og bruger den som hat. "Det er bare en lille hat" som hun siger. Hatten er vældig upraktisk, men hun står pinen ud. Hattemoden breder sig, og inden længe har alle dyrene hatte der forhindrer dem i at leve deres vanlige liv. En dag blæser hattene væk, så dyrene kan vende tilbage til friheden. Være – ikke synes – som det gamle ord siger. Ideen er adskilligt bedre end udførelsen. Blooms akvareller er blege i mere end en forstand, og størrelsesforholdene mellem dyrene er langt fra det naturlige. Muldvarpen er for eksempel meget større end kaninen. Det samme gælder hattene: Frøken Bjørns hat er en tragt, men frøens er et kakkelovnsrør! Af Bloom findes allerede to andre fabler: En læselysten ulv (98/51) og Hr. Gøg (99/44) Fra 4 år.



Informationer og udgaver