Denne roman handler om fire drenges udvikling fra 1965 til september 1972, hvor Norge har sagt nej til medlemskab af EF. Fortælleren er Kim, der sammen med vennerne Gunnar, Seb og Olaidentificerer sig med The Beatles. De bliver dog aldrig som Beatles, får ikke en gang et band op at stå, tværtimod udvikler de sig forskelligt og vokser fra hinanden. Ligesom Beatles opløses, gårderes fællesskab også til grunde. 60-erne var ikke bare fed musik, det var også protest mod USAs krig i Vietnam, ungdomsoprør, 1968 med studenteroprør, Det tjekkiske forår, BlackPanter-demonstrationen ved OL i Mexico, det var narkotikabrug og -misbrug. Hos anmelderen, der er på samme alder som de fire drenge, gik den rent ind, så intenst beskrives perioden, så levendebeskrives oplevelsen af hvert nyt stykke musik, og så selvironisk (!) beskrives det politiske engagement. Hvert kapitel i bogen har som overskrift en titel på et Beatlesnummer, fordi handlingenrelateres til udviklingen i Beatles' musik. Sammenmed de fire hovedpersoner skildres en række bipersoner, så hele samfundslivet lægges for dagen. Romanen er dog ikke det rene nostalgiflip. De, dertror, at 60-ergenerationen fik det hele foræret, kan få deres opfattelse revideret, og bogen er relevant også for generationerne før og efter.