Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Herman


Beskrivelse


Tragikomisk fortælling om drengen Herman, der bor i Oslo omkring 1960. Han får et stort problem på grund af tiltagende skaldethed, men han tackler sin situation med både lune og fornuft.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 18. dec. 2018

Romanen giver et usædvanligt finttegnet portræt af den ca. 10-årige Herman, der føler sig aldeles knust og mindreværdig p.g.a. tiltagende skaldethed forårsaget af en ellers ufarlig hårsygdom.Den er fortalt i et mesterligt nuanceret sprog med så intense formuleringer og så fine antydninger af alt det usagte og usigelige, så der kan åbne sig en verden af følelser og erfaringer i enenkelt sætning. Men den kræver gode og tænksomme læsere fra 5.-6. klasse. Allerbedst er bogen til oplæsning fra 3.-4. klasse. Det er noget så sjældent som en tragikomisk børnebog, der også er tilihukommelse for voksne ! Hermans tragedie er virkelig dyb og truende, men alligevel er der overalt humor og masser af sjove replikker. Det er en bog til både latter og gråd - og somme steder beggedele på en gang. Herman er en meget speciel dreng, der både er følsom og sårbar, men også stærk og fornuftig - så levende og indlevet skildret, at det efter læsningen føles som om man har kendt hamlænge - og aldrig vilkunne glemme ham. Rammen er Oslo i 1962 og omkring Herman gives tydelige miniportrætter af hans velmenende, men alligevel ret så magtesløse forældre, den vise bedstefar, derpå dødslejet giver Herman ny styrke, skolens lærere og kvarterets originaler.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Bente Kamp

d. 18. dec. 2018

Tiden er 50'erne med brylcreme, ønskekoncert i radioen og Zorro-film i biografen. Stedet er Oslo, hvor Herman bor hos sin kranførerfar og sin kolonialmedhjælpermor. Herman går i skole, besøgersin bedstefar, der ligger syg i sin himmelseng. Han fascineres af sære eksistenser som 'Pantet' og 'Damen med myrerne' og er ikke uinteresseret i klassens rødhårede Rudy. En dag vælter H.s verden:hans hår begynder at falde af. Ved bogens slutning er han næsten skaldet. Med lune og sans for dobbeltbundede replikker skildres hvordan Herman takler sit problem. Skildringen af hans parykforsøger tragikomisk. Trods det alvorlige emne er bogen ingen almindelig sygehistorie, men handler om en køn, fantasifuld knægts følelser over for omverdenens reaktion på hans hårtab. Han oplever atblive behandlet som 'pestbefængt', og være 'usynlig', for til slut at være genstand for kvalmende medlidenhed. Hermans adfærd er fremstillet psykologisk overbevisende, hans afværgemekanismerforekommer ' sunde '. Alleder selv har fejlet andet end helt banale sygdomme og pårørende til syge, vil nikke genkendende til H.s situation. Bogen er befriet for sentimentalitet og kan læsesbredt. Unge fra 13-14 år kan også have interesse i at læse om Herman. Grim forsideill., der viser et skaldet barn med sygelig, gul ansigtskulør.


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Bent Birk Kristensen

2006

Lars Saabye Christensen slog for alvor igennem med romanen Beatles, som kom på dansk i 1986. Løst forbundet med den var de to øvrige romaner Bly, oversat i 1991 og Herman oversat i 1990. Nu genudgives disse tidlige romaner i en paperback-udgave i forbindelse med forfatterens nye roman Modellen. Herman foregår i det kendte Oslo-miljø, og i bogen følges den 10-årige Herman og de genvordigheder han kommer ud i, da han begynder at miste håret. Det er på samme tid en poetisk, tragikomisk og gribende historie skrevet med indlevelse og lune. Saabye Christensen beskæftiger sig ofte med samfundets outsidere. I denne historie er der hjælp at hente hos forældre og venner for den lidt gammelkloge hovedperson, og der er god underholdning for læseren og god grund til for bibliotekerne at supplere eller genanskaffe denne lille perle, som vandt den norske kritikerpris i 1988.


Litteraturmagasinet Standart

årg 3, nr 3 (1989)

af

af

Hans Richard

årg 3, nr 3 (1989)


Information

d. 7. sep. 1989

af

af

Torben Brostrøm

d. 7. sep. 1989