Filmen henvender sig til et forholdsvis bredt publikum i 20'erne og op, der sætter pris på følelserne i et drama.
Bill og Kate lever i et følelsesløst ægteskab, der synger på sidste vers. En morgen ruller nyheden om et skyderi på et universitet hen over skærmen. Deres søn Sam går på universitetet og Kate frygter straks, at han er blandt ofrene. Det varer ikke længe før politiet banker på deres dør og fortæller at Sam er død, dog ikke som offer, men som gerningsmanden. Fra det øjeblik forandres Bill og Kates liv for altid. Hvordan kunne det dog ske? Filmen er instrueret af Shawn Ku, som vandt priser for filmen på Giffoni Film Festival og Toronto International Film Festival. Blev ikke vist i de danske biografer.
Filmen er i stil med Elephant, der også handler om en skolemassakre. Dramaet handler mest om at miste et barn, som i filmen Rabbit Hole. Filmen er inspireret af Virginia Tech-massakren i 2007 og sikkert også Columbine.
Dramaet er til tider meget dokumentarisk filmet med brug af håndholdt kamera og med lang afstand til skuespillerne. Det får publikum til at føle sig som en, der er med på en kigger eller en, der udspionerer parrets privatliv. Man fornemmer virkelig tomheden i filmen og forældrenes tragedie, som de fleste forhåbentlig aldrig vil kunne sætte sig ind i. Vi får historien fortalt fra forældrenes vinkel, hvilket virker ret godt og realistisk og desuden sjældent set på film, hvor det næppe er morderens forældre, som man hører om. Absolut et kig værd.