Flere steder i Begyndelser forekommer ordet "hypnagog" - den drømmelignende tilstand mellem søvn og vågen - og store dele af digtsamlingen flyder hallucinatorisk ud og ind mellem drøm og virkelighed, mellem fortid og nutid, mellem fantasi og erindring. Jørgen Gustava Brandts digtning i det nye værk synes i udstrakt grad styret af associationer, og det tilføjer de enkelte tekster en høj grad af uforudsigelighed, men giver dem samtidig en ret privat karakter. Det er svært for læseren at trænge ind i Gustava Brandts billedunivers, og digterens brug af tunge og distancerende substantiveringer skaber ind imellem barrierer for læseoplevelsen: "Hypnagog i opaliserende spring mod bagholdsangreb. Træthedens/ istapper rammer kraniet som syle og borer sig ind i ophørets rimtåge/ Udmattelsens øjenhvide." Men teksterne har forskellig karakter, jf. omslagets undertitel, "digte og memorabilier", og mange steder giver digteren generøse prøver på sin beherskelse af sproget: "Mørket koagulerer i vore munde" lyder en smuk formulering. Lidt for ofte mangler der dog vilje til at give de sproglige knopskud retning, og indholdet fortaber sig i for mange ord. "Altså - / hvad fanden var det jeg ville sige?", hedder det ganske rammende et sted i samlingen.