Belejringsdage

Denne roman om en ung punker i midtfirsernes København, henvender sig især til dem, der også selv var der. Andre bliver ikke inviteret indenfor, hverken af forsidens linoleumstryk eller af den indforståede handling.

Den navnløse jeg-fortæller er en ung utilpasset mand. Han er en læseglad punker og er sendt på efterskole, hvor han egentlig er glad for at være, men leger med ilden med alkohol, hash, rapserier, provokationer og vold. Hjemme hos sin mor i betonen kan han ikke holde ud at være, så i weekenderne og i tiden efter efterskolen, slår han sig i den grad løs og oplever det meste gennem en rus og høj musik. Han kommer ind i bz-miljøet og er med ved belejringen af et hus og de tilhørende konfrontationer med politiet. Der er meget slang og mange indforståetheder i romanen, som er skrevet i et pågående og direkte sprog. Den er gået hen over hovedet på mig, og det er ikke så meget på grund af sproget eller handlingen, som det at hovedpersonen ikke bliver skildret hverken overbevisende eller vedkommende. Claus Willumsen (f. 1970) har tidligere udgivet en digt- og en novellesamling.

Benedicte Toftegårds Udsigt fra et rugbrødstårn, 1993, og Sulaima Hinds Voxeværk, 1997, behandler delvist de samme emner som Belejringsdage.

Roman om en vred og utilpasset ung punker i midtfirsernes København. Hovedpersonen er aldrig blevet rigtig interessant for denne lektør og bogen som sådan heller ikke.

Læs hele vurderingen