Bøger / skønlitteratur til børn / gå på opdagelse

Berlin - myldrebog : flugten fra zoologisk have


Beskrivelse


Billedbog. I Berlins zoologlogiske have slipper alle dyrene ud. Dyrepasseren har glemt at lukke porten, og nu er dyrene over hele byen. Der er et mylder af dyr, sjove hændelser i billederne og over 30 opgaver, hvor svarene kan findes i billederne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. nov. 2014

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 19. nov. 2014

Festlig myldrebilledbog lige til at gå på opdagelse i med opgaver og masser af dyr, som er sluppet ud af en åben port i Berlins zoologiske have. For børn på 3-6 år.

Dyrepasseren Gerd opdager, at han har glemt at lukke porten. Nu er dyrene overalt i Berlin, fx Potsdamer Platz, Unter Den Linden og ved Fernsehturm (Fjernsynstårnet). I første opslag stilles over 35 små opgaver om dyrene, og de ting der sker, fordi dyrene er sluppet løs. Opgaverne lyder fx "Hvad får krokodillen Uffe af lille Lilly?". I de 5 følgende opslag kan svarene findes i billederne.

Billedstilen er naiv, sjov og meget detaljeret samt farveglad, og Berlin kan genkendes omend lidt fortegnet i perspektiv, og fyldt med dyr, som fx løver, isbjørne og zebraer. Det er god underholdning. Bogen kan fint supplere en familietur til Berlin for de yngste, og måske tilføje lidt kulørt fantasi til oplevelsen. Eller man kan mindes en god tur til byen.

En anden billedbog går også på opdagelse i bl.a. Berlin, Tyveriet af Mona Lisa, hvor tyvene af det berømte maleri skal findes på vej gennem flere europæiske hovedstæder.



Informationer og udgaver