Film / nonfiktion

Berliner billeder : en byvandring gennem historien


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. feb. 2013

af

af

Ellen Skall Sørensen

d. 15. feb. 2013

Filmen er oplagt som forberedelse for den historieinteresserede på vej til Berlin. Den indeholder i sagens natur ikke mange forslag til rejsende med børn.

Berlin er et populært rejsemål: en storby beliggende tæt på Danmark. Bølgen i Ålsgårde har if. teksten på kassetten i mange år arrangeret kulturrejser til Berlin, og her har kulturhuset filmatiseret en byvandring ledet af Torben Schössow (TS). Som undertitlen fortæller, er der tale om en historisk rundtur med stop på bl.a. Alexanderplatz, ved Museumsøen, Rigsdagen, Checkpoint Charlie og Olympiastadion samt knap så kendte steder: Horst Wessels grav og p-pladsen, hvorunder Hitlers bunker lå. TS er en rigtig god formidler af Berlins historie: han giver mange oplysninger krydret med små anekdoter. Man kan selvfølgelig altid have en mening om, hvorvidt noget andet burde have været nævnt. Jeg kunne foreslå Berliner Unterwelten eller Sachsenhausen, men det er jo en umulighed at have alt med i løbet af 90 min.

Berlin, 2008 og Rejsen til Berlin, 2010 er andre film om den tyske hovedstad på danske biblioteker.

Flot velfortalt byvandring gennem Berlins historie med hovedvægten lagt på tiden fra første verdenskrig og frem. Eneste minus: man burde have indsat kort, så man kan se, hvor i byen man befinder sig.