Litterært essay af den svenske litteraturkritiker, nyligt udnævnt adjungeret professor ved Nordisk Institut på Århus Universitet. Essayet, der kom på svensk i 1994, handler om noget af det sværeste og mest flygtige i litteraturen, en given teksts "stemme" som gør ordene virkelige og vedkommende for læseren, giver ordene mening og retning. Uden den var ordene blot tomme ord. Som Marianne Stidsen skriver i en efterskrift "vi forstår simpelthen ikke det skrevne uden at lade os dirigere blidt men bestemt af stemmen i teksten". Hun nævner f.eks. Blixens "Jeg havde en farm...", hvor vi som læsere uværgeligt hører en bestemt stemmeføring. Essayet fortæller også om forfatterens syn på kritikerens rolle, hvor han taler for en almen forståelig, konkret og ikke elitær kritik. Som det også lyder i efterskriften: "Den (kritikken) skal tale det samme sprog som en hvilken som helst buschauffør eller grønthandler". Lige netop det lettilgængelige lever essayet nu ikke op til, den kræver en vant og belæst læser, men ellers har forfatteren nogle både interessante og originale tanker og ideer om litteratur og litteraturkritik, der her for første gang i bogform præsenteres på dansk. For entusiastiske litterært interesserede og studerende på videregående niveau.