Francis' typiske hovedperson: den bløde, men handlekraftige mand, er denne gang vinhandleren Tommy Beach, der med sine smagsløg hjælper i en sag om vin- og spiritusforfalskning. Samtidig erhan med i eftersøgningen af indholdet i en række whisky-tankvogne, og beviset er en kasse vin, der kobler de to sager og er nøglen til begge, hvorfor skurkene gør alt for at stjæle eller ødelæggeden. Beviset er i samme "rigtige romanformat" som Løsesummen, 1984, og signalerer dermed i udstyr "mere" end hans krimier. Indholdsmæssigt er forskellen ikke stor, begge typer er meget velskrevne,og også Beviset udmærker sig ved en for genren usædvanlig nuanceret personskildring, overbevisende miljøtegning og et spændingsmoment, der primært formidles gennem hovedpersonens angst. Mønstret ernæsten den klassiske dannelsesromans, idet plottet tjener til at udvikle Beachs personlighed: han affinder sig med hustruens død og lærer at leve med sin ensomhed og angst. Francis vil givet kunnebruges ud overkrimi- og thriller-læsernes rækker uden dog på nogen måde at skuffe dette stampublikum.