Bøger / skønlitteratur / roman

Konsulen i Gudernes Hjem


Beskrivelse


Spændende og underholdende historisk roman, som på autentisk vis skildrer livet i Britannien og Danmark i tiden omkring romerrigets begyndende fald. For læsere af letlæselige og gode historiske romaner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. okt. 2020

af

af

Steffen Gordon Nielsen

d. 30. okt. 2020

Spændende og underholdende historisk roman, som på autentisk vis skildrer livet i Britannien og Danmark i tiden omkring romerrigets begyndende fald. For læsere af letlæselige og gode historiske romaner.

Vi befinder os omkring år 400 e.v.t, og romerrigets magt er ved at svækkes. Hos det fredelige matriarkat "Gudernes Hjem" på øen Fionia, er den romerske konsul og tidligere befalingsmand Marcus Gracilis, blevet kidnappet af danere, som kræver en høj løsesum for ham. Konsulatet styres fra Britannien, men her hersker alt kaos efter Eboracums (York) fald. I Londinium befinder konsulens barndomsven Gaius sig. Han var kaptajn på en fragtbåd, der fungerer som bindeled mellem Britannien og "Gudernes Hjem". På grund af urolighederne får han ikke tilladelse til at komme sin ven til undsætning, men heldigvis får konsulen hjælp af en romersk slave. Bag bogen står den i 2019 afdøde Jørgen Lindgreen, som tidligere har udgivet en række historiske romaner.

Bogen er velskrevet og let at læse, og selvom persontegningen kan virke lidt vel klichefyldt, går det ikke ud over læsbarheden. Historien slutter lidt abrupt og uforløst, og det er ærgerligt for de historiske beskrivelser virker autentiske og er godt inkorporeret i det spændende plot.

Lindgreen har i Harja, romernes tolk tidligere skrevet om romerriget. Søger man lidt mere råhed og action kan Simon Scarrows og Jack Ludlows serier om romerriget anbefales.