Denne niende udgave af Bibelske historier fortalt for børn tager sit udgangspunkt i Moses' opvækst i Ægypten, amningen og barndommen hos hans biologiske moder, og gennem hendes fortællingertil Moses berettes om en mængde kendte og ukendte historier fra både Det gamle og Det nye Testamente. Der fortælles om Jordens tilblivelse, Kain og Abel, Syndfloden, Jacobs liv, Dansen omkringguldkalven, Samson, Davids liv, Elias, Jesu fødsel, mange af Jesu lignelser for til sidst at ende med Jesu åbenbaring. - Forfatteren kommer så at sige igennem hele bibelhistorien på en for børninteressant og levendegjort måde. Bogen er opbygget med let læselig tospaltet tekst, der på ingen måde virker afskrækkende på børn. Illustrationerne henleder tanken på "de gamle"anskuelighedsbilleder, der tidligere brugtes i undervisningen sammen med lærerens fortælling. Set i relation til beretningerne virker billedstoffet særdeles inspirerende, for voksne nostalgiske. -Bogen vil have sin mission som oplæsningsbogog samtalestof for de yngste årgange, også uden for folkeskoleregi. Bør stå i basissamlingen eller i lærerbiblioteket.