Bøger / faglitteratur / litteraturanalyser

Bidrag til Ibsen-kritikken


Beskrivelse


Psykologisk analyse af 9 af dramatikeren Henrik Ibsens (1828-1906) værker.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. jan. 2011

af

af

Jytte Bræmer

d. 10. jan. 2011

Denne genudgivelse af Lambeks bog fra 1899 er måske interessant for ganske få litteraturhistorikere med interesse for dramatikeren Henrik Ibsen.

Det er besynderligt at genudgive denne bog fra før forrige århundredeskifte, der indeholder analyser af nogle af Ibsens skuespil. Den er angiveligt omskrevet til moderne retskrivning, men der anvendes stadig ord som disputere, og sproget er efter nutidens målestok knudret og omstændeligt. Forfatteren til bogen var skolemand og interesserede sig livet igennem meget for psykologi og filosofi. Bogen indeholder en analyse af 9 af Ibsens skuespil, og det er da også den psykologiske vinkel og ikke den litterære, der er anlagt på værkerne. Forfatteren var retsstatsmand og én af grundlæggerne af Retsforbundet, hvilket måske er koblingen til udgiveren, som er engageret i det Retsforbund, der stadig eksisterer i meget lille målestok. Lambek har desuden skrevet en del bøger om filosofi og eksistens, hvoraf flere er oversat til andre sprog.

Der er rigtig meget nyere litteratur om Ibsens forfatterskab, der bevirker, at denne ikke behøver anskaffes på folkebibliotekerne.

2. udgave af en bog fra 1899 om Henrik Ibsens dramatik.