En ny digtsamling af den danske digter og internationalt kendte billedkunstner. Allerede i det første digt, bliver man lidt klogere på, hvad der menes med bogens titel. Her står nemlig: "Digtene er billedernes titler." Det gælder ellers for samlige digte, at de er uden titler. Sprogligt virker teksterne ubesværede. Indholdsmæssigt er hovedtemaerne kunstnerenes genvordigheder og stræben efter at skabe det helt unikke, modsætningerne mellem det banale og det opfindsomme, det private og kunstens vingesus. Tonen er generelt alvorlig med et drys ironi hist og her. Der er forskellige lyrik-former i samlingen. Både ultra-korte haiku-lignende digte, der nærmest bliver til malerier under læsningen, og prosalyriske sansninger og refleksioner over bl.a. tidsånden og dens væsen. Flere af teksterne demonsterer en ikke overraskende klar sans og fornemmelse for former og farver. Til sidst fortjener de enkle digte, der henvender sig til en kvinde og alle begynder med ordene: "Jeg har set hende..." at nævnes. De er nemlig de bedste, synes jeg. Bogens omslag er også lavet af Per Kirkeby.