Værket redegør for den historiske baggrund for forbudet mod gudebilleder og billeder overhovedet, som er en del af jødisk, kristen og islamisk kulturarv. Bogen er den første danske samlede fremstilling om emnets historie. De første kapitler beretter om forbudets historiske betydning og stilling i islam og jødedommen samt dets forskellige fortolkninger og forvaltning. Det er nemlig værd at bide mærke i, at disse religioner bestemt ikke af den grund fremstår som billedløse. Specielt jøderne tolkede ofte forbuddet liberalt, og alle steder var aktiviteten mht. omgåelse stor. Fremstillingen er mættet med kildecitater, henvisninger samt fortolkninger og grundige analyser af disse. Det forklares fx også, hvorfor kristendommen er helt hørt op med at hævde billedforbud, og at islams billedforbud faktisk ikke kan begrundes i Koranen, men bl.a. var reaktion på den byzantinske kirkes billedrigdom. Anden del bygger på studier af udvalgte væsentlige tekster om billedspørgsmålet fra Det gamle Testamente, den byzantinske tid og reformationen med linje op til i dag. Bogen, som er s/h illustreret med historisk kunst og relevante afbildninger, kan i høj grad siges at være aktualiseret af Muhammed karikaturkrisen. Den er grundig og dybdeborende, men det høje plan og intellektualiserede sprog indskrænker målgruppen til religions- og kunsthistorisk interesserede på universitetsniveau.