2. bog af foreløbig 3 om den ca. 16-årige Bjarne, elev i 10 kl. i Aabybro, en lille by ca. 20 km nord for Aalborg. Kan læses uafhængig af 1. bind, men læst i rækkefølge giver det en bedresammenhæng. Denne lille bogs titel refererer til Bjarnes første møde med alkohol - et klassisk forløb med opkast og fuldesyge. I øvrigt har bogen episoder med butikstyveri, skole, kammeratskabm.v., men mest handler den om Bjarnes tanker og samvær med sin søde klassekammerat og kæreste Betina. Bogen kommer omkring mange af de unges og lillebyens problemer og tanker. Det sker i mangehurtige spring i de 6 små kapitler, der veksler mellem beskrivelser og dialoger. Der er ikke tale om den store litteratur, men om en hurtigt skridende handling uden dybere miljø- ellerpersonskildringer. Syv grove og let karikerede sort / hvide tegninger i helsides format supplerer handlingen. Omslag i samme stil som bogens billeder, men i farver. Udstyr, layout, tegninger ogtekst peger mere på en målgruppe 6.-7. kl.end den aldersgruppe bogens personer tilhører. Udover læsetræning for svage læsere i de ældste klasser, har bogen ikke den store sammenhæng medundervisningen, men måske kan den korte form tiltale de drenge i 7.-10. kl., som sjældent vil låne / læse en bog.