Bøger / skønlitteratur / roman

Bjørnens kraft. Del 1


Beskrivelse


Journalisten Mari og ulveforskeren Mats har fundet sammen og slået sig ned i Lappland. Mari er især optaget af den shamanistiske side af den samiske kultur, mens Mats overtaler samefællesskabet til et forsøg med at forene rendrift og samtidigt acceptere rovdyr som ulv og jærv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. okt. 2019

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 8. okt. 2019

Tredje del af den moderne same-serie om journalisten Mari og ulveforskeren Mats, der nu har fundet sammen og slået sig ned i Lapland. For læsere, der godt kan lide både spænding og romantik i naturomgivelser.

Læseren følger de to hovedpersoner, Mari og Mats, og deres forsøg på at forene samisk kultur og et moderne liv i Sverige. Mari er især optaget af den shamanistiske side af den samiske tradition, men hun vil også lære samisk madkultur og håndværk. Mats forfølger drømmen om at blive renholder og overtaler samefællesskabet til at medvirke til et forsøg med forene moderne teknik med gamle metoder ved at drive rendrift og samtidigt acceptere ulve og andre rovdyr i området. Det sætter store følelser i spil, der viser sig livsfarlige. Jonna Odgaard slutter mange kapitler med en cliffhanger, der forudskikker kommende hændelser, og sådan afsluttes bogen også. Serien kommer til at bestå af i alt fire bøger.

JO formår rammende at beskrive de mange dilemmaer, kultursammenstød og konflikter, som et oprindeligt folk desværre oplever mange steder i verden, hvor naturen trues af efterspørgslen på råstoffer. JO kammer dog her og der over og bliver rigeligt salvelsesfuld og lovligt frelst. Seriens mange læsere har længe glædet sig denne bog, som man vil få mest ud af, hvis de to første foregående er blevet læst forinden.

Mens læserne venter på seriens sidste del, kan de anbefales at læse Ekmans serie "Ulveskindet", der indledes med Guds barmhjertighed.



Informationer og udgaver