Blå spalter

Bogen er såvel en kunstbog som en digtsamling. I begge funktioner har den noget at byde på for den eftertænksomme læser/beskuer.

Samlingen indledes af et kabaledigt, hvor kortene hele tiden bevæges rundt og falder i rækker. Kabalerne og spillekortene går igen i digtene. Der er farver, lys og skygger i digtene, og mange af dem er karakteriseret af bevægelser: "går på betonen", "føler mig frem", noget "falder" etc. Man bevæger sig i hytter og paladser, men mest i naturen under himlen. Fælles for teksterne er, at de skønt ikke indbyrdes forbundne, er en besyngelse af livet og virkeligheden ofte i sanselige vendinger: "Jeg elsker det frem - går på betonen og elsker det frem - tager mine skridt forsigtigt". Digtene har sine steder karakter af at være digte, andre steder er det snarere en kort tekst, endda så kort, at man må overveje, om det er en overskrift for næste illustration: "Faldet mod overfladens søde smag". Fremme i bogen, bliver digtene længere og får efterhånden mere karakter af traditionelle digte med overskrift og brudte linjer - måske som billedkort. Illustrationerne er linoliumssnit og de fleste karakteriseret af kraftige sorte streger, mens andre er finere i stregen. De har form af kort, ofte med en figur, eller som en plissé som en håndfuld kort. Skønt enkle i snittet har de stor fylde og kraft.

Det visuelle ved samlingen leder tanken hen på den unge kunstner og digter, Mia Degner.

Både digtene og illustrationerne rummer stor energi. Man får lyst til mere.

Læs hele vurderingen