Film music 1976-2020
Brian Eno
Emneord
Anmeldelser (2)
Resident advisor
d. 17. maj 2017
af
af
Angus Finlayson
d. 17. maj 2017
"This is another way in which Jlin is a modernist: she's not afraid to make her art difficult. In fact, she almost treats difficulty as a virtue. (In the Pitchfork interview, she hit out at ambitionless producers: "You made something 'cause it sounds good? For real? You're not doing enough.") Black Origami can be intimidating: it's dark, relentless, and makes substantial demands on the listener. But it's also powerful and distinctive. In the world of rhythmic electronic music, nobody else is doing it quite like this".
Information
d. 16. juni 2017
af
af
Emil Eggert Scherrebeck
d. 16. juni 2017
"Hvor [Jlins] første kompositioner var meget direkte afledt af det Chicago-funderede footworkmiljø - og de særegne danse, der ligner stepdans på speed, som footworkgenren er knyttet til - åbner hendes nye, mesterlige plade, Black Origami, meget markant op imod omverdenen og imod andre former for kropslighed. Og det gør hun på fuldstændigt fremragende vis ved at skabe lydlige landskaber, hvor de forskellige instrumenter er sirligt foldet ind i hinanden i strukturer, som har en nærmest overvældende detaljerigdom. Men som samtidig er båret af et musikalsk, og ikke mindst rytmisk, nærvær, der gør lytningen af Black Origami til en kropsligt spirituel oplevelse ... Black Origami er ganske enkelt et elektronisk mesterværk".