"Det er et musikalsk let og luftigt rum, lytteren bevæger sig ind i, en mellemstation mellem middelalderfolk og udsyret pop, domineret af de to væsensforskellige sangskrivere, der fordeler materialet næsten ligeligt mellem sig. På den ene side Andreas Hjertholm, som en udvalgt skare givetvis vil kunne huske fra ensemblet Atomfax. Det glemmer man ikke så let! ... Der er mere traditionel alvorsmand over veteranen og kontrabassisten Hans Holten Hansens fire bidrag; han har været på banen siden det guddommelige How Do I spøgte i første halvdel af 90' erne og hvis tre albums fra perioden helt fortjent er kult i dag ... Temaet er en art midtlivskrise og de danner fin kontrast til Hjertholms mere rablende udladninger ... Mørtel er alt i alt et fint og givende bekendtskab, hvis man leder efter noget meningsfuldt og anderledes, fjernt fra alfarvej. Og det gør man jo".