Musik / rock

Vi er ikke kønne nok til at danse


Anmeldelser (6)


Berlingske tidende

d. 1. apr. 2017

af

af

Pernille Smith Larsen

d. 1. apr. 2017

"Katinka Bjerregaards karakteristiske stemme (...) er stor og særegen, røget som en jazz-sangers og vrængende som en punkrockers ... Stemmen er en af kvartetten Katinkas forcer, der allerede har ført til priser fra DRs Karrierekanonen og Steppeulven ... Der er rum i guitarist Simon Ladekarls produktion af de melodiøse, luftige sange, der får synths, ukulele og hjemmelavede lydeffekter til at gå op i en højere enhed ... Produktionens lette touch er vigtig. Uden dén ville Bjerregaards intense vokal og »dig og mig« - tekster virke klaustrofobi-fremkaldende på mig ... Der er en ruskende fremdrift på titelnummeret, »Krig« og »Du Tænker Ikke«, der minder lidt om en luftigere Arcade Fire. Men det er på spartanske numre som »Lykkelige Løgne«, hvor de eneste instrumenter er ukulelen og det sagte keyboard, at Katinkas vokal rigtig vrænger og fylder. For min skyld må den gerne fylde meget mere i det danske musiklandskab".


Politiken

d. 1. apr. 2017

af

af

Simon Lund

d. 1. apr. 2017

"Kærligheden er mere smertelig end sød i Katinkas univers af skiderikker, vemodige skikkelser og smukke tabere. Men den er aldrig ligegyldig kold. I sangenes blottede nerver er der altid noget på spil - mellem linjerne, under den sitrende musik og i Katinka Bjerregaards ekspressive stemme. Hun synger voldsomt og sårbart på en gang og med intimitet som en opslået dagbog. Stemmen har været styrken fra de første ep'er, men som band har Katinka bevæget sig fra ukulele-viser til store sange med opløftende kor og folkemusikalsk pondus i en verden uden faste holdepunkter ... På mange måder er Katinka ikke et lykkeligt bekendtskab, men med deres debutalbum markerer de sig som en af de mest unikke, nye danske stemmer".


Jyllands-posten

d. 16. apr. 2017

af

af

Anders Houmøller Thomsen

d. 16. apr. 2017

"[Katinka Bjerregaard] kan meget vel udløse en hade/elske-reaktion, for debutalbummet koger over af åbenmundet hverdags-poesi om et ungdomsliv fyldt med frustration og modgang. Det tangerer indimellem ånden af 70'ernes klodsede køkkenvask-poesi, og Bjerregaard er teknisk set bestemt ingen stor sangerinde. Men hendes pertentlige og syrlige diktion har en kvalitet i familie med C. V. Jørgensen, og hendes vrængen og surmuleri blødes heldigvis op af en understrøm af pokerfjæs-humor. Musikalsk mangler der endnu smidighed i mikset af maskinel pop og instrumentale elementer, og albummet løber hurtigt ud med ni sange ... Men melodisk er der ellers fornemt flow i sangene. Især i "Luftballoner" og "Vi er ikke kønne nok". Den sidste klinger forbløffende nok inspireret af lige dele Leonard Cohen, 4 Non Blondes og Shit & Chanel".


Politiken

d. 1. apr. 2017

af

af

Simon Lund

d. 1. apr. 2017

"Kærligheden er mere smertelig end sød i Katinkas univers af skiderikker, vemodige skikkelser og smukke tabere. Men den er aldrig ligegyldig kold. I sangenes blottede nerver er der altid noget på spil - mellem linjerne, under den sitrende musik og i Katinka Bjerregaards ekspressive stemme. Hun synger voldsomt og sårbart på en gang og med intimitet som en opslået dagbog. Stemmen har været styrken fra de første ep'er, men som band har Katinka bevæget sig fra ukulele-viser til store sange med opløftende kor og folkemusikalsk pondus i en verden uden faste holdepunkter ... På mange måder er Katinka ikke et lykkeligt bekendtskab, men med deres debutalbum markerer de sig som en af de mest unikke, nye danske stemmer".


Berlingske tidende

d. 1. apr. 2017

af

af

Pernille Smith Larsen

d. 1. apr. 2017

"Katinka Bjerregaards karakteristiske stemme (...) er stor og særegen, røget som en jazz-sangers og vrængende som en punkrockers ... Stemmen er en af kvartetten Katinkas forcer, der allerede har ført til priser fra DRs Karrierekanonen og Steppeulven ... Der er rum i guitarist Simon Ladekarls produktion af de melodiøse, luftige sange, der får synths, ukulele og hjemmelavede lydeffekter til at gå op i en højere enhed ... Produktionens lette touch er vigtig. Uden dén ville Bjerregaards intense vokal og »dig og mig« - tekster virke klaustrofobi-fremkaldende på mig ... Der er en ruskende fremdrift på titelnummeret, »Krig« og »Du Tænker Ikke«, der minder lidt om en luftigere Arcade Fire. Men det er på spartanske numre som »Lykkelige Løgne«, hvor de eneste instrumenter er ukulelen og det sagte keyboard, at Katinkas vokal rigtig vrænger og fylder. For min skyld må den gerne fylde meget mere i det danske musiklandskab".


Information

d. 31. mar. 2017

af

af

Emil Eggert Scherrebeck

d. 31. mar. 2017

"Det danske band Katinka startede med at lave skrøbelige ukulelesange, men sigter på deres debutalbum efter en mere storladen poplyd. Det gør de fint, men de bevæger sig dermed væk fra deres største styrker".