Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Blodnatten


Beskrivelse


Fantasy. Hærføreren Hortak tiltager sig magten ved et blodigt kup og dræber den tidligere kejser og hele dennes familie. Men kejserens søn Faros undslipper.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. maj 2006

af

af

Vera Jensen

d. 10. maj 2006

Disse to fantasy-bøger er de første i en ny serie og er en videreførelse af den tidligere serie Sjæle-krøniken (2000-2002) af Margaret Weis. Begge serier er en del af det omfattende Dragonlance-univers, der i tidernes morgen blev startet af Margaret Weis og Tracy Hickman. I denne nye serie skildres de hornede minotaurer og deres samfund. Der indledes med en prolog af Weis, hvor hun præsenterer Richard A. Knaak, som er seriens nye forfatter. Knaak er en garvet fantasy-forfatter med adskillige bøger bag sig. Så følger et kompendium med minotaurernes historie. Handlingen starter lige på og hårdt og skildrer et landsomfattende militærkup, hvor den tidligere hærfører Hortak overtager magten og dræber den residerende kejser Chot og dennes familie og venner. Chots søn Faros undslipper massakren sammen med en trofast tjener, men bliver dog senere taget til fange, uden at man ved, hvem han er. En tidligere general ved navn Rahm undslipper også og forsøger at samle en hær mod Hortak. Men der er også intriger mellem Hortaks børn, og Hortaks magtsyge og magtfulde præstinde-dronning Nefera trækker også i trådene. Det er en spændende og til tider blodig historie med et godt plot og nogle intriger, der vil noget. Minotaurernes verden er godt og grundigt beskrevet. Disse tyreagtige væsener minder i deres væremåde meget om mennesker, og man tænker da også på dem som mennesker.



Informationer og udgaver