Bøger / skønlitteratur til børn / roman


Beskrivelse


Krimi. Den blodelskende Dr. Knarch er flygtet fra fængslet. Kommissær Flint og hans hjælper skal løse mysteriet. Hvordan kunne han komme ud af fængslet, og hvor er han blevet af?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. juli 2014

af

af

Kirsten Thorning Thagaard

d. 28. juli 2014

Den sjette bog i den letlæste krimi-gyser i serien En sag for Blodhunden, til aldersgruppen mellem 9 og 12 år (ca. fra 4. klasse). Til fornøjelseslæsning og læsetræning - nok mest for drenge.

Denne gang arbejder kommissær Flint på en sag med den blodglade videnskabsmand Dr. Knarch, som er brudt ud af fængslet. Flindt søger igen hjælp hos sin ven Blodhunden, som efter mange forviklinger løser mysteriet. Dr. Knarch har hørt, at der er varslet blodregn. Derfor har han opsøgt stedet, hvor regnen er faldet. Da Flint og hans hjælper dukker op, finder de en nøgen Dr. Knarch på et badedyr midt ude i en blodsø. Efter en vild jagt på vandscooter lykkes det Flint og Blodhunden at fange Dr. Knarch. Det dialogfyldte sprog flyder let, og målgruppen vil fryde sig over de lettere overgearede navne. Bogen har mange skægge og fantasifulde indfald, som forstærkes af de mange farvestrålende illustrationer.

Der findes en del krimier for målgruppen. Doktor Z og En sag for Kwiatkowski har noget af den samme humoristiske tilgang.

Nogle vil sikkert finde historien fjollet, men der er ikke tvivl om, at denne splatter-krimi vil være populær hos mange læsere - specielt drenge fra ca. 9 år.