Bøger / faglitteratur

Blomsterdronningen : Dronning Ingrids slotshaver


Beskrivelse


Den tidligere slotsgartner ved Gråsten Slot beretter om de slotshaver som dronning Ingrid satte sit stærke og personlige præg på, ikke mindst Gråsten Slot, men også Fredensborg Slot og Kancellihuset på Fredensborg.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. mar. 2010

af

af

Knud Weile

d. 18. mar. 2010

Den tidligere slotsgartner på Gråsten Slot har skrevet en fin mindebog om Dronning Ingrid og hendes haver ved de kongelige slotte i Fredensborg og Gråsten. Det er en bog, der bringer læseren tæt på de kongelige og deres haver og derfor henvender sig til både haveinteresserede og til de mange, der gerne læser om kongefamilien.

Skildringen af Dronning Ingrid og hendes haver tager sit udgangspunkt i slægtens engelske og svenske haver, som dronningen gennem et langt liv genskabte og tilpassede til danske forhold omkring Gråsten og Fredensborg Slot. Den gamle gartner har meget at fortælle om haverne og dronningen som arbejdsgiver og inspirator, og supplerer rundhåndet med egne erindringer om dronningen og hendes familie. Man fornemmer ved læsning af bogen, at Dronning Ingrid var den sidste eksponent for den klassiske (personalekrævende) engelske have, og at meget er ændret i og omkring de kongelige haver efter hendes død.

Der er i forvejen en del læsestof om Dronning Ingrid og hendes haveanlæg, bl.a. en bog om Dronning Ingrids køkkenhave i Gråsten af samme forfatter Dronning Ingrids køkkenhave i Gråsten Slotshave, 2005.

En fin skildring i tekst og billeder af Dronning Ingrid som havemenneske, der kommer tæt på den haveinteresserede dronning og viser eksempler på hendes haveindretning ved de kongelige slotte i Gråsten og Fredensborg.


Weekendavisen

d. 16. apr. 2010

af

af

Henrik Dahl

d. 16. apr. 2010