Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Bo ror


Beskrivelse


Bo er ude at ro. Han taber sin ene åre. Bo er alene og bange.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. juni 1999

af

af

Ulla Harne

d. 2. juni 1999

Ny serie med lette små bøger beregnet til de allerførste læsere. Bo vil ud og ro, men taber sin ene åre. Nu kan han ikke komme ind igen, men heldigvis får han hjælp af en kammerat. En god lille historie, som er gennemillustreret med Jon Ranheimsæters sjove tegninger i sort/hvid. Meget korte sætninger, men alligevel hænger historien godt sammen. Hvis behovet for let-læsningsbøger på første trin fortsætter med at stige i samme takt som det sidste år, kan denne nye serie udmærket bruges i børnebibliotekerne.


Bibliotekernes vurdering

d. 2. juni 1999

af

af

Karsten Boll (skole)

d. 2. juni 1999

Dette er en af 4 titler i en ny serie for de allerførste læsere i 1. kl. Bo ror ud på søen, hvor han taber sin åre, da han vil fodre en and. Den farlige situation klares, da Ib ser Bo i båden med kun en åre. Ib ror ud på søen, samler åren op og rækker den til Bo. Han har imidlertid ikke længere lyst til at ro. De dejlige tegninger til denne lille hverdagshistorie udvider tekstens indhold og har samtidig de rigtige pædagogiske løsninger (redningsvest, man står ikke op i en robåd). Fin til læsetræning for begynderlæsere. Forfatteren har tidligere udgivet mange let-læsningsbøger, både for læsesvage børn og unge senest Alene (99/04) og Kong Midas og guldet (98/45) samt quizbogenDe mindste quizzer (98/38).