Bøger / faglitteratur til børn / billedværker

Bønder, bøg og bølgebrus : kan du finde det?


Beskrivelse


Billedbog. Gå på opdagelse i dansk kunst fra 1800-tallet fra guldalder til skagensmalere. I bogen en facitliste, hvor man kan se, hvor alle detaljerne er, og få en nærmere beskrivelse af billederne og deres historie.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. dec. 2009

af

af

Jesper Holtoug

d. 11. dec. 2009

Ved første øjekast er dette en lidt uklar bog: En underlig titel og et fascinerende fotolignende maleri. Ret hurtigt viser det sig dog at være en børnekunstbog, hvor hovedsigtet er, at finde detaljer i udvalgte malerier for ad den vej at forstå og opleve billedkunsten bedre. Det er en god idé, hvis bogen lempes videre til de 6-10-årige billedkiggere med lidt foromtale.

18 udvalgte malerier fra københavnske kunstmuseer danner grundlaget for denne børnekunstbog. Hvert maleri ledsages af to tegnede figurer, der kommenterer billedtemaerne. Idéen med bogen er, at jagten på billeddetaljer hjælper helhedsforståelsen på vej. De enkelte malerier fortæller tydelige historier og viser forskellige miljøer fra 1800-tallet. Alle er umiddelbart lette at gå til. Billedjagten sættes i gang med enkle opgaver som: Kan du finde en pige med hat, en præst i sort tøj, syv kaffekopper. Lette spørgsmål og lette opgaver. Bagest i bogen findes en pædagogisk velfungerende facitliste og en kort billedbeskrivelse.

Der findes mange kunstbøger for børn, som inviterer til kunstforståelse og -oplevelse. Denne hører til de meget enkle og temmelig overfladiske - omend kortvarigt underholdende. Mere substans i billedlæsningen kan findes i titler som: Ind i maleriet, Kig på kunst og På besøg hos skagensmalerne.

Fine og spændende malerier, som fortæller gode historier. Idéen med at bruge Find-Holger-princippet på den klassiske kunst forekommer dog for tynd, for overfladisk og alt for lidt udfordrende.


Børn & bøger

Årg. 63, nr. 2 (2010)

af

af

Sarah Lindhal

Årg. 63, nr. 2 (2010)