Bøger / faglitteratur til børn / idebøger

Børnenes sjove bog om trylleri


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Lars Aagaard

2008

Aktivitets- og hobbybøger i et flot udstyr og med bred appel, dog uden specielt lette anvisninger, børn fra 7-8 år skal have voksen hjælp, fingernemme store børn og unge kan sikkert bedre navigere.

"Fortæl ikke hemmeligheden" og "gentag aldrig et trick" er de to deviser, som præger de flot iscenesatte og udstyrede trylle-aktiviteter, der skal fremstilles meget og meget flot udstyr. Et opslag viser først aktiviteten, det efterfølgende gennemgår i detaljer forberedelse og hemmelighederne bag en tryllepose, et ballontrick, den svævende tryllestav, mønter og lommetørklæder der forsvinder, tankelæsning, trylledrikke og meget andet flot. Dorling Kindsersley-konceptet går også igen i julebogen med det flotte billedmateriale og mange utraditionelle aktiviteter med glimmer, tryk, uroer, glaslygter, vinduespynt, duftende frugter, kager, papmachekugler, godter og små gaver. Der er både indholdsfortegnelse og register.

Jane Bull har en stribe bøger med titelbegyndelsen Børnenes sjove med fælles præg på samvittigheden, bl.a. om ferie, haver, udklædning, bagning og fester.

Et par fornøjelige flotte bøger om to populære emner, begge med større vægt på flot udstyr end på emnerne (trylle- og juleri).



Informationer og udgaver