Bøger / faglitteratur

Bogen om Coton de Tuléar : hvid som sne blød som bomuld


Beskrivelse


Om cotonen og dens karaktertræk samt praktiske råd om anskaffelse, pasning, opdragelse, pelspleje, træning, udstilling mv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. dec. 2011

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 6. dec. 2011

De er populære, de små hunde, for tiden, og den tidligere ret sjældne race, Coton de Tuléar er på rekordtid blevet en af de mere populære hunde her i landet.

Coton de Tuléar er en lille hund med en lang, blød hvid pels. Den er velegnet til allergikere, da den ikke har nogen underuld. Den kræver en del pelspleje, men er ellers en livlig lille hund. Christina Bæk Møller har haft cotoner i mange år, og det er en grundig håndbog for den meget seriøse ejer, hun her har skrevet. Der er afsnit om alt fra valg af hvalp over opdragelse, avl og træning til udstilling. Enkelte afsnit har andre forfattere end Bæk Møller. Bogen, der er rigt illustreret, er som sagt meget grundig og der er afsnit af interesse for både familiehundeejeren, udstilleren og den avlsinteresserede, og selvom fokus er på cotonen, er der en del generelt hundestof i bogen også. Den afsluttes med et par appendikser med standarder, men der er ikke litteraturliste eller stikordsregister.

Christina Bæk Møller er også forfatter til den eneste anden danske bog om racen, som udkom under samme titel i 2006. De to bøger er meget ens i opbygning og indhold, men denne er betydeligt udvidet også på billedsiden. Den tidligere udgave er dog ikke forældet, men kan evt. suppleres med denne.

Grundig og gennemarbejdet bog om en af tidens modehunde, som er skrevet af en engageret avler. Bogen er en stærkt udvidet udgave af forfatterens bog af samme titel fra 2006.