Forfatterne, der kalder sig børn af Røde Mor, definerer sig i denne debatbog som venstreorienterede ud fra en vision om at menneskene kan forbedre den fælles verden og ikke skal give sig markedet, naturen eller Vorherre i vold. Men så blæser de ellers, fyldt med sproglig energi, til kamp mod den herskende venstrefløj og dens lejrtænkere der diskuterer meningsløse problemstillinger fra en svunden tid og opdeler alting i et os og et dem. De godskriver kvindebevægelsen dens resultater, men opfordrer kvinderne til at lade være med at jamre og se sig selv som ofre. Fuld ligestilling er ikke noget man får, men noget man kvalificerer sig til og tager. Begrebet partipolitik får prædikatet usexet. I bedste fald forbindes det med glatte og løgnagtige mennesker, og tillidsfolkene i de traditionelle partiforeninger forhånes så groft at man kan have svært ved at se hvordan det kan forenes med forfatternes ønske om at fremme en konstruktiv demokratisk dialog. Bogen munder ud i en vision om et virtuelt folkeparti der bygger på netværk og det enkelte menneske i stedet for den forpamprede organisation. Bøger der som denne diskuterer visioner og værdier i samfundet er en mangelvare. Den vil givet vække debat, om ikke andet så som følge af alle de ligtorne det lykkes forfatterne at træde på.