Bøger / faglitteratur

Brændpunkt Syrien : i imperialismens "endeløse krig"


Beskrivelse


Borgerkrigen i Syrien forklares ud fra et "revolutionært klasseperspektiv". Med fokus på hvordan konflikten i Syrien er en stedfortræderkrig mellem både regionale magter som Iran og Saudi Arabien, og verdensmagter som USA, Rusland og Kina. Sidst i bogen beskrives Danmarks bidrag til koalitionen mod IS.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. dec. 2017

af

af

Jens Rasmussen

d. 14. dec. 2017

Forlaget Demos Dokumentationsgruppe har udgivet en bog om borgerkrigen i Syrien forklaret ud fra et "revolutionært klasseperspektiv". For læsere som ønsker en skarp antiimperialistisk og antivestlig vinkel på den aktuelle konflikt.

"Brændpunkt Syrien" fokuserer på hvordan konflikten i Syrien er en stedfortræderkrig mellem både regionale magter som Iran og Saudi Arabien, og verdensmagter som USA, Rusland og endda Kina. Israels imperiedrømme spiller iflg. bogen også en afgørende rolle i borgerkrigen. En FN-rapport om giftgasangrebet i Khan Sheikoun, som giver den syriske regering skylden, bliver betvivlet i bogen. Om De Hvide Hjelme fortælles hvordan dette civilforsvar er startet og økonomisk støttet af Vesten. Sidst i bogen beskrives Danmarks bidrag til koalitionen mod IS.

Bogen er en entydig kritik af USA's udenrigspolitik i Mellemøsten. Der bliver ikke rettet kritisk lys på Ruslands efterhånden dominerende rolle i konflikten. Imperialisme er i bogens optik kun et vestligt fænomen. Teksten er præget af rodet tegnsætning og sjusk. Eksempelvis bliver Watergate på s. 67 blandet ind i bankkrisen i 2008.

Af andre bøger om borgerkrigen i SyrienKonflikten i Syrien kan nævnes og Konflikten i Af andre bøger om borgerkrigen i Syrien kan nævnes Syrien og .



Informationer og udgaver